Herning har fået sin egen jazzfestival!

MOORJAZZ FESTIVAL – International Jazzfestival på HHHerning,
lørdag 9. november 2019 kl. 12.00 – 02.00

MOORJAZZ FESTIVAL – International, den 9. november 2019, er et festivalkoncept, som ikke er set før i Herning. Programmet byder på en ambitiøs blanding af internationale og danske jazzkunstnere, krydret med jazztalks, masterclasses og DJ-sessions. Der vil være store koncerter med drøn på og små intimkoncerter, hvor publikum kommer helt tæt på musikken. Derudover vil festivalen byde på helt særlige gastronomiske og sanselige oplevelser i samspil med musikken.

Navne på musikprogrammet offentliggøres løbende. Du kan dog allerede nu glæde dig til at opleve følgende:

Mezzoforte

Espen Eriksen Trio feat. Andy Sheppard

Kalaha

Abekejser

Jamison_Ross

Karmen Rõivassepp Quartet

Bo Stief – Fremtidsdrømme

Maria Dybbroe

The MoSaIC Project

En mangfoldig heldagsfestival

MOORJAZZ FESTIVAL – International bliver i første omgang en heldagsfestival, der starter om formiddagen med GRATIS børnejazz.

Voksenprogrammet starter kl. 12.00 og fortsætter til kl. 02.00, hvor et af de mest roste, nye danske cross over bands Kalaha sætter punktum for festivalen. Inden da har folk haft mulighed for at opleve Mezzoforte, Espen Eriksen Trio feat. Andy Sheppard, Abekejser, Bo Stiefs Fremtidsdrømme og mange andre. Mellem koncerterne er der talks med musikerne, sofasession med Niels Christian Cederberg og Jonas Visti fra P8 Jazz samt musikerclinic. Moor Jazz Festival bliver en helkrops jazzoplevelse, hvor man også kan være så heldig at opleve intimkoncerter øverst oppe i den fredede gamle højskole eller gå all in og købe billetten med tre retters menu på stedets restaurant Gastro 13.

MOORJAZZ FESTIVAL er et unikt samarbejde mellem Fermaten og Swinging Europe, der har forenet kræfterne i at skabe en kulturbegivenhed, der også indenfor jazzgenren kan markere Herning på det musikalske landkort. Med i arrangørgruppen er også Niels Overgaard, der står bag musikbloggen Jazznyt, som er en af landets mest anerkendte musikblogs.

Stedet

MOORJAZZ FESTIVAL foregår på HHHerning, det forhenværende Herning Højskole. Det markante, høje hus er i dag en fredet bygning fyldt med kunst og historie –  og en fantastisk, stemningsfuld ramme at placere festivalen i.

Køb din billet nu og her!

Billetter til International Moorjazz Festival i Herning er netop blevet sat til salg, og prisen for hele festivaldagen …og natten er: DKK 395,-.

Under 25?

Er du under 25 år, kan du købe en ung-billet til DKK 295,-
Husk at medbringe billede-ID.

Køb en billet med en 3 retters gourmet menu

Der vil være lækre madboder med portions tapas, snacks, brød eller gourmet hotdog med tilbehør (til du skammer dig). Men for de, der vil særligt forkæles, tilbyder vi i samarbejde med Gastro 13 en lækker 3 retters aftenmenu under festivalen. Middagen nydes i Gastro 13’s flotte restaurant på HHHerning, og undervejs vil der være god jazz til maden. Jazz-dinner købes som tilkøb til din festivalbillet, og du vil få nærmere information tilsendt, når vi nærmer os festivalen.
Bemærk, der er kun et begrænset antal Jazz-dinner billetter i salg.

Kontaktpersoner

Fermaten
Rikke Andersen, spillestedsleder
Smallegade 4
7400 Herning
+45 9722 5510

Swinging Europe
Marie Lilholt, adm. direktør
Nørregade 7D
7400 Herning
+45 5116 8995

Sponsorer

Stor tak til årets MOOR JAZZ FESTIVAL 2019 sponsorer: