Hvem spiller på Moorjazz Festival?

Mezzoforte

It’s been over 40 years since the Icelandic band Mezzoforte released their first album and over 35 years since the smash hit Garden Party was released and entered the charts all over the world!
‘A perfect piece of jazz … funky bass grooves, excellent brass, drums … everything!’

MEZZOFORTE are still going very strong. The members are still the same and the music are still performed outstanding.

Mezzoforte

Espen Eriksen Trio feat. Andy Sheppard

Oplev Espen Eriksen Trio og den britiske jazzstjerne Andy Sheppard i et helt nyt samarbejde. Da Espen Eriksen Trio tog på sin første fuldskala britiske tour i maj 2016, kom saxofonisten Andy Sheppard med til to af koncerterne i London. Fra første tone stod det klart, at dette var et perfekt match. Samspillet var gnidningsløst, og det var som om pianisten Espen Eriksens melodier var specielt skrevet for Andy Sheppard.I juni 2018 udkom “Perfekt Unhappy”, som er Espen Eriksen Trio’s helt nye plade, fuld af efterårsfarver og en duft af klar, ren luft.

Kalaha

Når Kalaha stævner ud, så knitrer, bobler og knaser det, så ingen rigtig ved, om det er malinesisk ørkenrock fra Råbjerg Miles nomadefolk, verdensmusik fra din storebrors gamle Amiga eller en iransk bryllupsfest, hvor Daft Punk og Chick Corea bliver gift – med Ali Farka Toure som ceremonimester.

Bag navnet Kalaha gemmer sig et hold af velbevandrede musikere, der samlet set strækker sig godt og grundigt over det meste af Danmarks musikalske landskab: Emil de Waal (trommer, elektronik) Niclas Knudsen (guitar, talk-box) Jens Berents ‘Rumpistol’ Christiansen (keyboards, elektronik) Mikael ‘Spejderrobot’ Elkjær (computer, elektronik)

Kalaha

Abekejser

Abekejser blander hiphoppens tunge rytmer med jazzens fine harmonier og nuancer. Inspirationen hentes fra nær og fjern og kodes sammen i en farverig junglemaskine. Fremført på alt fra moog bass synth til klassisk elguitar svinger Abekejser sig ubesværet fra stramme beats til legende improvisation og videre til groovy hooks. Ingen musikalske dogmer er sikre, når drengene først går på scenen. Selvom hovedparten af de fem musikere har en baggrund i jazz og worldmusic, så har Abekejser for længst smidt kontrabassen på bålet sammen med de lukkede skabeloner. I stedet bygger orkesteret sin lyd på en bund af stærke beats fra en kombination af elektronisk drum-machine og akustisk trommesæt. Ovenpå ligger en stor sound, hvor knitrende synthesizers og effektmættede guitarer står i kø for at levere episke harmonier og fængende melodier. Kom og bliv rystet godt og grundigt igennem, når Abekejser spiller på Moorjazz Festival!

Abekejser

Bo Stief ”Fremtids Drømme” – Søren Lee, Mads Nørgaard, Bo Stief

De tre musikere satser på en helt speciel ”samtale” i musik indbyrdes – og med publikum.Tre generationer spiller succesfulde Søren Lee guitar, rising star Mads Nørgaard guitar, og legendariske Bo Stief el- og kontrabas. Denne usædvanlige instrumentering to x guitar og en bas viser sig at virke frisk og nyskabende. Det er en helt uventet inspiration at spille med denne strengeinstrument konstellation da fokus ofte er mere på musikken og empatien end på hvad det er for instrumenter der spilles på.
En musikpersonlighed skaber i ”Fremtids Drømme” en nærværende original ny musik oplevelse sammen med to super virtuose guitarister fra to forskellige generationer.
Musikerne spiller et frit collageagtigt soundtrack til nu. Inspirationen er nu og her i 2019 med respekt for fortidens musik. Trioen presser spontant deres musikalitet til det yderste og finder nye lyde og veje på deres instrumenter.
Den verdenskendte bassist, komponist Bo Stief spiller optimistisk, letforståeligt, melodisk, energisk udadvendt og udfordrende musik med sine unge musikalske venner, guitaristerne Søren Lee som er i gang med er kæmpe comeback og Mads Nørgaard, som er overalt på scenen med nye fremadstormende unge talenter.
Koncerten er baseret på at være vedkommende og til stede i øjeblikket, der hvor musikken finder sin mening og virkning. Musik og stemning og kontakt med publikum står forrest.……… musik med vilje for ALLE.      
Det er ikke soul, men funky er det- det er ikke klassisk, men inspirationen er klar – det er ikke rock, men lidt rocket alligevel – Det er levende, optimistisk, melankolsk, smukt og voldsomt, melodisk, lyrisk og charmerende, humoristisk.   

Bo Stief

Jamison Ross

Jamison Ross er en af jazzens nye store stjerner. Han har allerede godt gang i karrieren som trommeslager i Snarky Puppy, hvor han lige nu er med på deres sensommer turné i USA. Han har også en anden karriere – og det er med den, at vi kan opleve Jamison Ross til Moorjazz Festival 2019. Han blev nomineret til en Grammy for Best Jazz Vocal Album med debutalbummet Jamison fra 2015. Med rødder i R’n’B, gospel og masser af jazz byder han publikum indenfor til en medrivende fest. Det demonstrerede den New Orleans baserede sanger og trommeslager tydeligt under sommerens Copenhagen Jazz Festival, hvor han i et sydende fyldt Pumpehuset fik taget til at lette. 

Jamison Ross

Karmen Roivassepp

 Karmen Rõivassepp Quartet is a fresh and exciting Aarhus based jazz quartet consisting of Rõivassepp on vocals, Simon Eskildsen on piano, Adrian Christensen on bass and Daniel Sommer on drums. The quartet creates music within the modern jazz idiom with a sophisticated melodic and harmonic approach, great musical interplay and a unique playfulness that brings new life to the genre. Rõivassepp’s music invites the listener to the realms of sincere joy, tranquil melancholy and hidden sorrow through captivating melodies and honest storytelling both in English and Estonian. 

 In June 2018 Karmen Rõivassepp Quartet released their debut album Dance of Sounds that has received positive response from the critics and was nominated for “Årets Nye Danske Jazznavn” at the Danish Music Awards 2018. This distinctive contemporary jazz record combines Rõivassepp’s clear and humble vocals with the quartet’s playful collaboration, highlighting the artistry of each of the musicians. Dance of Sounds is the quartet’s first large-scale project and suggests that there is definitely more to come from these four talented jazz musicians. 

„The bandleader’s vocals are striking in their purity, her range and her pitching impressive. And she’s harmonically inventive when decorating melodies with intricate, scat-sung phrases […].“ – Thomas Rees, Downbeat Magazine (2018) 

„Rõivassepp forekommer at tilhøre den kategori af sangere, som betragter stemmen som et instrument i sig selv. Hendes behandling af hver tone er udsøgt, og hun fremtræder overbevisende med løfter om mere.“ – Jakob Hassing, JazzSpecial (2018) 

Karmen Roivassepp

Maria Dybbro

Kom og nyd liflige toner fra ét af de unge talenter på musikhimlen – nemlig saxonifist, improvisator og komponist, Maria Dybbroe, som vil indtage scenen med egen komponeret musik til Moorjazz Festival, når hun ikke optræder sammen med Jazzen på Genvisit. Det bliver derfor en helt unik chance for at opleve Maria Dybbroe i samspil, samt solo-flyvende, når musikfestivalen løber af stablen! Som solist er hun især optaget af stærke melodier, og at bevæge sig mellem det smukke og skrøbelige, og det ekspressive, rå og voldsomme. Hun er opvokset i en landsby på Midtsjælland og uddannet fra Det Jyske Musikkonservatorium i Aarhus

Maria Dybbroe har de seneste år været en meget aktiv spiller som solist og kapelmester på den mere eksperimenterende del af den københavnske og aarhusianske jazzscene. Hun er en del af trioen KØS og skriver al musikken og står i spidsen for Cactus. Hun er kendt for sin poetiske klang og kærlighed for både det smukke, det skrøbelige, det ekspressive og det hårdtslående og har bl.a. spillet med prominente navne som Laura Toxværd, Lotte Anker, Tristan Honsinger, Qarin Wikstrøm, Jesper Løvdal og som en del af Doom Orchestra.

I 2017 blev hun af P8 Jazz udvalgt til at turnere med Euro Radio Jazz Orchestra som årets danske deltager, og spillede med Bon Iver på Haven Festival. I 2018 var hun med til at åbne Copenhagen Jazzfestivals 40 års-jubilæum sammen med Kasper Tranberg, T.S Høegh, Lars Greve mfl., hvor Niels Overgaard fra Jazznyt i anmeldelsen skrev: ”Et særligt højdepunkt indtraf, da saxofonisten Maria Dybbroe spillede en stille og smuk solo som indledning til en hymne. Jeg vil vove at påstå, at publikum blev helt stille, lyttede og var i øjeblikket.” 

Marie Dybbro

The MoSaIC Project

En genrebrydende, samt sansemættende potpourri af et orkester melder sig på banen, når ti musikere fra Europa og Mellemøsten kombineres i ét fælles harmonisk udtryk. Sammen udgør de The MoSaIC Project – en stærk blanding af alsidige musikere med forskellige nationaliteter og kulturelle baggrunde, der brænder for at mødes med publikum i øjenhøjde. I fællesskab udforskes det suveræne musikalske samspil med hinanden.

Som publikum får man den unikke chance for at opleve The MoSaIC Project spille deres første koncert til Moorjazz Festival, der lover kreativ leg med toner fra både den europæiske, samt mellemøstlige musikarv.

The MoSaIC Project udspringer af Creative Europe-projektet MoSaIC – Music for Sound Integration in the Creative Sector, hvor samarbejdspartnerne Ensemble Amadeus (IT), Koor&Stem (BEL), SOUND Cultural Foundation (RUM) og Swinging Europe (DK), skaber fundamentet for et internationalt, samt interkulturelt sammensat orkester af profesionelle europæiske og migrantmusikere kan bygge bro igennem musikkens klangfulde mangfoldighed.

The MoSaIC Project

PLAY!GROUND LIVE

Ungdommelig energi omsættes direkte til mærkbar tilstedeværelse i det musikalske udtryk med orkestret PLAY!GROUND LIVE; forvent at blive blæst bagover af næste generations up-and-coming musikere, som kommer til at forme den danske musikscene i de kommende år!

PLAY!GROUND LIVE består af en årlig orkestersammensætning af 12 unge musikere i alderen 15 – 22, som får mulighed for at afprøve deres musikalske og performative kompetencer under dirigent og komponist Bo Stiefs vante taktstok. Med sine næsten 20 år på bagen, har PLAY!GROUND LIVE etableret sig som et prøvet koncept, som skaber springbrættet for fremadrettet talentudvikling. PLAY!GROUND LIVE skaber rammerne for at musikalske stjerneskud kan prøve kræfter med turnélivet rundt om i Danmark på både anerkendte spillesteder, samt uventede, alsidige lokationer, som både udfordrer, samt inspirerer.

I 2017 kunne PLAY!GROUND LIVE for første gang drage på en nordisk turné, da bandet PLAY!GROUND LIVE NORDIC indtog de kolde nordiske nabolande Sverige og Finland med varme toner.

PLAY!GROUND LIVE

JAZZEN PÅ GENVISIT

Fri improvisation i skøn forening med småbørnsuniverset! Jazzen på Genvisit var et brag af legende rytmer og motorisk, kreative indfald, da koncerter for småbørn i Herning Kommune, Ikast-Brande Kommune og Horsens Kommune fik alle til at hoppe, danse og synge med tilbage i juni-måned!

Musikpædagog og jazzmusiker Morten ‘Musik’ Mosgaard og fem af de skarpeste ‘cats’ fra det aarhusianske jazzmiljø – Nicolaj Bugge, Frederik Sakham, Jonathan Schou, Maria Dybbroe og Frej Vammen Lesner inviterede vuggestuebørn med på en legende rejse gennem jazzens forunderlige kreative muligheder for at skabe et meningsfuld møde med jazzmusikken.

Nu kan man heldigivis genopleve den sprælske og humørsmittende musik igen, når de musikerne fra Jazzen På Genvisit tager på turné d. 4. – 9. november, hvor de bl.a. spiller som del af årets program!

Tilbage i juni truttede, legede og eksperimenterede Jazzen På Genvisit igennem mødet mellem jazzmusikere, småbørn i vuggestuer og dagsinstitutioner og pædagogstuderende fra VIA University College i Ikast og Horsens, som førte til to store familiekoncerter på VIA Pædagoguddannelsen i Ikast og Horsens Ny Teater til stor succes.

Morten Mosgaard, sanger – Frederik Sakham Jalving Lomborg, kontrabas – Nikolaj Bugge, guitar – Jonathan Hvalsøe Schou, saxofonist – Maria Dybbroe, saxofon – Frej Vammen Lesner , trommer.

Jazzen på genvisit